22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Politi og ambulance blev torsdag aften sendt til Nørre Alle i Kalundborg, hvor en kvindelig hundelufter var blevet voerfaldet med slag og spark.

Politi og ambulance blev torsdag aften sendt til Nørre Alle i Kalundborg, hvor en kvindelig hundelufter var blevet voerfaldet med slag og spark.

Det var et vidne, som klokken 21.42 så overfaldet fra sin lejlighed og slog alarm til politiet.

Den kvindelige hundelufter var kort forinden kommet gående på gaden, da hun så en oprevet spirituspåvirket mand, som råbte og opførte sig utryghedsskabende. Kvinden forsøgte at gå fra stedet, men manden overfaldt hende med slag og spark.

En borger så overfaldet fra en lejlighed og slog alarm. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor den 56-årige blev tilset for sine skader. 

Politiet oplyser, at den 56-årige kvinde slap heldigt fra overfaldet uden at komme alvorligt til skade.

44-årig anholdt

Kort efter modtog politiet en ny anmeldelse, denne gang om en mand, som skabte utryghed på Nyvangsvej i Kalundborg. Signalementet passede på gerningsmanden fra overfaldet på kvinden.

En hundepatrulje kørte frem og traf her den mistænkte voldsmand, en 44-årig mand fra Kalundborg, som blev anholdt og sigtet for vold mod den 56-årige kvinde, der også kommer fra Kalundborg.

Den anholdte var påvirket af spiritus og han blev taget med i detentionen til afrusning. Han var ved anholdelsen ikke egnet til afhøring, men han blev senere afhørt til sagen. 

Politiet ser på sagen med stor alvor, og sagen blev forelagt anklagemyndigheden, der overvejede om der var grundlag for at fremstille den 44-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Anklageren fandt ved den juriske vurdering ikke betingelserne for varetægtsfængsling til stede. Den 44-årige blev løsladt efter afhøringen, men er fortsat sigtet i sagen.

Politiet har afhørt vidner i sagen, men vil stadig gerne høre fra borgere, som har bemærket noget i forbindelse med overfaldet på den 56-årige kvinde. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.