Næstved: En 59-årig kvinde fra Ringsted blev hårdt kvæstet, da hun torsdag formiddag af ukendte årsager kørte frontalt ind i en modkørende lastbil.
Kvinden måtte skæres fri af redningsmandskabet, og blev herefter kørt til Slagelse Sygehus.
Ulykken betød, at Sorøvej blev afspærret ved Skelby nord for Næstved. Afspærringen stod på i flere timer.