En mand er blevet sigtet for at have voldtaget en kvinde på en adresse i Korsør.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog lørdag morgen kl. 06:25 en anmeldelse om at en 34-årig kvinde kort forinden havde været udsat for fuldbyrdet voldtægt på en adresse i Korsør
– Politiet har dagen igennem foretaget undersøgelser i sagen, og har sidst på eftermiddagen foretaget anholdelse af en 27-årig mand fra Storkøbenhavn, der sigtes for voldtægt, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den 27-årige forventes fremstillet i grundlovsforhør i morgen ved Retten i Næstved.
Der er ingen oplysninger om, hvordan den sigtede stiller sig til sagen.