22. november 2024

Foto: Politi.dk

En 14-årig pige aften overfaldet i tunnelen under jernbanesporene ved Roskilde Station.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man modtog anmeldelse om overfaldet klokken 20.26 og sendte en patrulje til stedet, som fik kontakt med en 14-årig pige, der var blevet slået i hovedet og på skulderen af en kvinde. Det var sket ved cykelkælderen ved tunnelen under jernbanesporene.

Pigen var sammen med en veninde gået fra Jernbanegade ned mod tunnelen og havde undret sig over en højtråbende kvinde, der talte i telefon. Begge piger havde kigget undrende mod kvinden, der pludselig råbte ad den 14-årige og efterfølgende slog hende. Den aggressive kvinde forsvandt efterfølgende sammen med en anden kvinde gennem tunnelen i retning mod Køgevej.

Kvinden, som overfaldt pigen, blev beskrevet som 20-25 år, lys i huden, spinkel af bygning, langt sort hår, piercinger i ansigtet, iført en beige jakke med pels på hætten og stramme, lyse cowboybukser.

Den ledsagende kvinde blev beskrevet som ca. 30 år, orange hår, iført tætsiddende cowboybukser og lyserøde sko. Hun medbragte en barnevogn og formodes ifølge offeret at have en relation til den aggressive kvinde.

Politiet fandt ikke de to kvinder i området, men har nu rekvireret overvågning i et forsøg på at få identificeret dem i en sag om vold mod den 14-årige pige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.