En 41-årig kvinde fra Gentofte er blevet sigtet for røveri.
Røveriet blev begået tirsdag kort før klokken 11.30 i Netto på Gentoftegade i Gentofte.
Kvinden var blevet tilbageholdt i Netto efter at have stjålet varer for en værdi af 74 kr og 50 øre, men under tilbageholdensen skubbede hun en 24-årig kvindelig ansat i brystet, og dermed gik det fra at være et butikstyveri til et røveri.
En politipatrulje blev kaldt til stedet og anholdt og sigtede kvinden.