Fredag formiddag var en ekspedient på en tankstation på Nykøbingvej i Stubbekøbing udsat for et røveri.
en kvinde med en strikhue over hovedet kom ind i butikken og truede med en kniv til at få udleveret cigaretter.
Politiet blev tilkaldt, og der gik ikke længe, før betjentene havde fundet frem til en kvinde, der svarede til signalementet af røveren.
Det viste sig at være en 19-årig kvinde, som blev anholdt og sigtet for røveri.