Ølstykke: En 54-årig kvindelig beboer blev i går formiddag reddet ud af et brændende hus på Valkyriens Plads i Ølstykke.
Branden var opstået i en sofa og, ifølge Nordsjællands Politi, var det sandsynligvis rygning, som var årsag til branden.
Der skete kraftige brandskader i stue, ligesom en papegøje omkom ved branden.
Den kvindelige beboer blev kørt til skadestuen for kontrol for røgforgiftning.