Mandag eftermiddag blev en kvindelig fodgænger påkørt af en bus.
Påkørslen skete på Jernbaneplads ud for busholdepladsen på Holbæk Station.
Politi og ambulance blev tilkaldt og kvinden blev med ambulancen bragt til sygehuset. Ifølge politiet er der sket personskade, men hun er umiddelbart udenfor livsfare. De pårørende er underrettet.
Artiklen fortsætter under videoen:
En bilinspektør blev tilkaldt og efterfølgende blev brandvæsnet tilkaldt for at rydde op og spule vejbanen efter uheldet.
Jernbaneplads var spærret for trafik i små tre timer, mens der blev arbejdet på stedet. Klokken 18.10 blev der åbnet for trafikken igen.