Rødovre: En 21-årig kvinde løj sig døvstum og forsøgte at sælge tegninger.
Søndag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en beboer på Ruskær i Rødovre. Ifølge beboeren, ringede en udenlandsk kvinde på hos beboerne i området og foregav at være døvstum. Kvinden bar en seddel, hvor der stod, at hun havde været ude for en ulykke – og forsøgte at sælge fotokopierede tegninger for at få råd til en operation.
Politiet kørte ud til stedet og anholdt kvinden, som fik en bøde på 800 kr. for overtrædelse af næringsloven.