København: En 29-årig kvinde blev tidligt lørdag morgen udsat for seksuelle kærnkelser. Det oplyser Københavns Politi.
Krænkelserne fandt sted i Viadukten ved Svanemøllen S-Station lørdag morgen kl. 05.00.
Et vidne så episoden og nåede at tage et foto af gerningsmanden.
Politiet ledte efter gerningsmanden i området med hunde, men fandt ham ikke. Ifølge Københavns Politi lykkedes det dog at sikre en del spor.
Gerningsmanden beskrives som værende mand, udlænding, almindelig bygget og ca. 180 cm høj. Han var iført lysegrøn fleecetrøje, jeansbukser samt hvide gummisko. Han bar på en sort rygsæk.