23. november 2024

Foto: Rigspolitiet

En 32-årig kvinde er blevet fundet død i en lejlighed i Tjurgården i Greve. Kvindens samlever er anholdt.

Kvinden blev fundet død i formiddags og kort efter blev kvinden 35-årige mandlige samlever anholdt.

Den anholdte undersøges nu på Retsmedicinsk Institut, også kvinden bliver undersøgt af retsmedicinerne.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man endnu ikke kender dødsårsagen og heller ikke har enkeltheder om, hvad der er foregået på adressen, men politiet kan ikke udelukke, at der har fundet en forbrydelse sted.

Lejligheden undersøges for tekniske spor, og politiet vil gerne tale med vidner eller andre, der har kendskab til, hvad der er foregået på stedet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.