Vordingborg: En kvinde er blevet indlagt på Rigshospitalet, efter en brand i hendes lejlighed på Fuglebakken i Vordingborg.
Branden brød ud omkring kl. 7.30 i morges og kvinden reddede sig ud på sin altan, hvorfra hun råbte om hjælp.
Kvinden blev fløjet til Rigshospitalet i København med forbrændinger på armene og røgforgiftning.
Politiet kender endnu ikke brandårsagen.