Ingen kom alvorligt til skade, da to biler ramte hinanden på Sydmotorvejen fredag eftermiddag.
Ulykke skete, da en 46-årig kvinde kortvarigt faldt i søvn, mens hun kom kørende mod syd ad Sydmotorvejen ved Sakskøbing. Mens hun sov, kørte hun ind i en bil, ført af en 70-årig kvindelig bilist, hvis bil rullede rundt og landede på taget på en nærliggende mark.
Den 46-årige ramte autoværnet ind mod midterrabatten.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kom ingen alvorligt til skade ved uheldet.