Nordsjællands Politi oplyser, at man torsdag aften modtog en anmeldelse fra en 43-årig kvinde fra Holte om, at hun var blevet bidt af en hund i Geels Skov.
Det var skete torsdag formiddag mellem klokken 09.30 og 09.45.
Den 43-årige var ude at løbe, da en hund kom direkte imod hende og bed hende i armen. Kvinden kontaktede hundens ejer, som imidlertid ikke var villig til at give sine oplysninger til den 43-årige.
Hundeejeren beskrives som en skandinavisk udseende kvinde, 55-60 år, 165 cm høj, kraftig, opsat hår med pandehår, iført sorte bukser, lang blå frakke. Medbragte en labrador og en labradoodle.