Kvinde anholdt: Oplyste forkert navn til politiet

En kvinde blev mandag aften anholdt i Vordingborg, efter hun ifølge politiet først oplyste et andet navn end sit eget.

En patrulje blev klokken 19.35 sendt til Næstvedvej i Vordingborg efter en anmeldelse om, at en kvinde gik rundt og malede på væggene.

Da betjentene spurgte om hendes navn, opgav hun i første omgang et andet navn. Det blev dog gennemskuet af politiet.

Kvinden blev anholdt og sigtet efter retsplejeloven. Hun blev efterfølgende kørt til politistationen, hvor politiet fik fastslået hendes identitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.