Køge: En 44-årig kvinde fra Greve blev i går anholdt, mistænkt for bedrageriforsøg.
Kvinden havde købt varer hos Harald Nyborg i Glostrup med en dækningsløs check, og forsøgte i går eftermiddag at levere varerne tilbage i Køge. Her fattede personalet dog mistanke og tilbageholdt kvinden, indtil politiet kunne komme frem til stedet og anholde hende.
Kvinden kan nu se frem til et retsligt efterspil.