En 84-årig kvinde blev onsdag udsat for et tricktyveri i en skobutik i Hørsholm.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 13.47. Kvinden oplyste, at hun befandt sig i Skoringen og kiggede på sko, da en mand henvendte sig til hende og talte på et fremmedsprog.
Mens de talte sammen, stod en anden mand bag dem. Efter de to mænd forlod stedet, opdagede kvinden, at hendes taske var væk.
Tasken indeholdt blandt andet en pung med 1.200 kroner, flere kort samt en iPhone.




