Roskilde: Kort efter klokken to natten til søndag fik politiet en melding om, at en kvinde havde fået stød fra en køreledning på ranger-området på Roskilde station.
Kvinden var af endnu ukendte årsdager kravlet op på en togvogn, hvor hun var blevet forbrændt da hun fik stød af køreledningerne.
Politi og ambulancepersonale traf en 19-årig kvinde fra Roskilde, hvis tilstand var kritisk på grund af forbrændinger på kroppen som følge af stødet fra køreledningerne.
Kvinden blev bragt til Rigshospitalet til behandling for bl.a. brandsårsskader.
Havarikommissionen blev underrettet af politiet om ulykken. Politiet har ikke afhørt kvinden, hvorfor årsagen til, at hun var kravlet op på togvognen, ikke kan oplyses. Hendes kæreste, der fulgtes med hende, kan heller ikke oplyse om årsagen til kvindens adfærd.
Søndag aften oplyste Rigshospitalet, at kvinden tilstand var stabil, og hun er uden for livsfare. Der kunne ikke oplyses noget om evt. mén efter ulykken.