Rødovre: En 33-årig mand fra Brøndby blev tirsdag morgen klokken fire standset af politiet på Jyllingevej i Rødovre, fordi han kørte usikkert.
Manden blev alkometertestet til over det tilladte. Han erkendte, at han både havde drukket alkohol og taget narkotika. Han blev sigtet for at køre bil både spiritus- og stofpåvirket. Han blev kørt til hospitalet for at få taget en blodprøve, og bagefter blev han kørt til politigården i Albertslund til afhøring.
Det viste sig, at han i forvejen var frakendt førerretten.
Den 33-årige blev løsladt efter endt afhøring