Et knivbevæbnet mand røvede fredag aften dagens omsætning fra Sunset Boulevard på Storebæltsvej i Korsør.
Røveriet skete kl. 23.30 mens en medarbejder talte dagens omsætning i forretningens baglokale, da en mand pludselig trængte ind i lokalet, og med en spejderlignende kniv på en 10-15 cm truede medarbejderen til at udlevere pengene samtidig med at han råbte: ”giv mig pengene – det skal gå hurtigt”.
Medarbejderen lagde pengene i en plasticpose, som røveren havde med, hvorefter han løb ud af lokalet.
Røveren beskrives som 25-30 år, almindelig af bygning, iført sort jakke og mørke bukser, han bar endvidere en mørk hue og havde et tørklæde for munden.
Såfremt nogen skulle have set noget i denne anledning, hører politiet meget gerne herom på telefon 114.