Kalundborg: Kongeskibet Dannebrog gik i går morges i aktion, efter anmeldelse om en drivende jolle.
Kl. 08.33 fik politiet en anmeldelse fra en borger, der havde bemærket en hvid jolle tilsyneladende drivende i vandet i retning mod Samsø.
Søværnets Operative Kommando blev underrettet, og intet mindre end kongeskibet Dannebrog gik i aktion. Kongeskibet var nemlig i området, og man satte en gummibåd i vandet for lede efter jollen.
Kl. 10.59 oplyste SOK, at man havde modtaget oplysninger om, at en mand var sejlet i en hvid jolle med påhængsmotor, og man antog, at der var tale om den jolle, der var set fra land.
Hverken den kongelige gummibåd eller kongeskibet så noget til jollen.