22. november 2024

Frederiksberg Rådhus. Foto: Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg Kommune har valgt at hjemsende By-, Kultur- og Miljødirektør Ulrik Winge efter sag om seksuelle krænkelser.

Det oplyser Frederiksberg Kommune i en pressemeddelelse.

Torsdag i sidste uge lagde tidligere HR-chef Birgitte Rømer et opslag på LinkedIn, som både omhandler en konkret episode, som hun i sit LinkedIn-opslag betegner som “krænkelse af seksuel karakter”, ligesom  hun udtrykker bekymring for kulturen i organisationen i Frederiksberg Kommune.

Kommunenen oplyser i en pressemeddelse, at Ulrik Winge i oktober sidste år fik en skriftlig påtale for den konkrete episode. Påtalen var udformet efter juridisk rådgivning fra KL (Kommunernes Landsforening), som vurderede, at påtalen var proportional med episodens karakter. Frederiksberg Kommune oplyser, at man har fulgt denne rådgivning til punkt og prikke. 

I lyset af Birgitte Rømers opslag i torsdags har Magistraten besluttet at iværksætte en ekstern undersøgelse. Herudover vil håndteringen af den konkrete sag blive vurderet eksternt. 

Jesper Dahl er udpeget som konstitueret direktør for By-, Kultur- og Miljøområdet, så længe Ulrik Winge er hjemsendt. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.