IOC Kongres:Der er koncerter med Aqua, D-A-D og Medina, sportsaktiviteter og opvisning når Rådhuspladsen i København i dag og i morgen danner rammen for københavnernes fest i forbindelse med den Olympiske Komités møde i København.
– Vi er stolte over at have IOC Kongressen her i København, men det er også vigtigt, at vi får de gode budskaber fra kongressen om vigtigheden af fysisk aktivitet, tolerance og legen i sport ud til københavnerne. Derfor er det fantastisk med Copenhagen Countdown, der kan forbinde kongressen og københavnerne ved en stor folkefest på Rådhuspladsen, siger Ritt Bjerregaard, Københavns overborgmester.
To af Danmarks største musiknavne, Aqua og D-A-D vil sørge for musikken både før og efter det store tv-show fra Bella Center den 2. oktober. Derudover vil navne som Camille Jones, Ida Corr, Morten Breum, Rune RK og DJ Noize gøre deres for at sætte gang i festlighederne under Copenhagen Countdown.
Programmet for Copenhagen Countdown på Rådhuspladsen ser således ud:
Torsdag den 1. oktober
Kl. 13:00 Copenhagen Countdown starter med masser af sportsaktiviteter i løbet af dagen på pladsen og på scenen. Copenhagen Bike Tour ankommer til pladsen.
Kl. 20:00 Musik med dansk topnavn og DJ
Kl. 21:30 Pladsen lukker
Fredag den 2. oktober
Kl. 9:00 Følg de fire byers (Chicago, Tokyo, Rio og Madrid) præsentationer live fra Bella Center på Rådhuspladsens storskærm
Kl. 13:00 Masser sportsaktiviteter på pladsen og scenen samt DJ
Kl. 17:00 Musik med DJ Static, Jooks, Rasmus Seebach, ENUR feat. Miss Mukupa
Kl. 18:00 Koncert: AQUA
Kl. 18:30 Vinderen af OL 2016 – live fra Bella Centeret
Kl. 19:00 Koncert: D-A-D
Kl. 19:30 Musik med Medina – Morten Breum feat. Ida Corr, Kuku Agami, Camille Jones, Burhan G og Laid Back. Desuden DJ.
Opvisninger
Kl. 21:00 Festen slutter