23. november 2024

Helsingør: En fest på Kronborg Kollegiet i Helsingør udviklede sig natten til søndag så voldsomt, at politiet flere gange måtte køre ud til stedet.

Første gang politiet måtte rykke ud til kollegiet var kl. 00.50, da en 31-årig kvinde var blevet slået i ansigtet af en 17-årig pige. Den 17-årige blev anholdt og taget med til stationen.

En lille time senere kørte politiet igen ud til festen, hvor en 19-årig mand havde optrådt sådan, at han forstyrrede den offentlige orden. Den 19-årige blev derfor anholdt og taget med til politistationen.

Kl. 02.59 kørte politiet igen ud til stedet. Denne gang var der et større slagsmål igang mellem 25-30 personer. Flere patruljer kom frem til kollegiet og det lykkedes til sidst at bortvise uromagerne fra stedet og få genoprettet roen, oplyser Nordsjællands Politi.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.