Tirsdag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse om, at en chauffør, der kørte i en stor lastbil med påhængsvogn, virkede fuld.
Vogntoget, der havde en samlet totalvægt på 56 tons, blev standset lidt uden for Vordingborg, og føreren blev alkometertestet. Testen viste, at han havde en solid promille, der var væsentlig højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Der var tale om en 57-årig mand fra Falster, og på grund af promillens størrelse blev hans kørekort inddraget på stedet.