Torsdag aften skete et færdselsuheld i Ringsted.
Uheldet skete kort efter klokken 18, da en 43-årig kvinde fra Lille Skensved kom kørende ad Kaerne Parkevej i en personbil. Her blev hendes bil påkørt af en anden bil – ført af en 40-årig mand fra Holbæk. Ifølge politiet havde den 40-årige ubetinget vigepligt, men var alligevel kørt frem og ind i siden på kvindens bil.
Politiet oplyser, at der ikke skete alvorlig personskade ved sammenstødet.