Kørte hasarderet: 39-årig sigtet for spirituskørsel

Politiet blev lørdag ved 16.30-tiden sendt til Hovedvejen ved Øm i Roskilde, efter flere bilister havde anmeldt en bil, der kørte hasarderet og usikkert.

En patrulje fik kort efter standset bilen. Bag rattet sad en 39-årig mand.

Ifølge politiet talte manden snøvlende og lugtede af alkohol. Han blev derfor taget med til udtagning af en blodprøve.

Efterfølgende blev den 39-årige sigtet for at køre påvirket af spiritus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.