Mandag eftermiddag ved 15.30-tiden påkørte en bilist påkørte et autoværn på parkeringspladsen ved Køge Transport Center, så bilen kilede sig fast.
En forbipasserende kom bilisten til undsætning, for at se, om manden var kommet til skade. Bilisten var uskadt, men virkede fuld, så politiet blev tilkaldt.
En patrulje kom frem og testede bilisten – en 54-årig mand fra Litauen med alkomtemeteret, som ved flere tests viste et resultat over 2,0 promille. Den 54-årige mand blev anholdt for at få udtaget en blodprøve.
Autoværnet blev beskadiget efter påkørslen, og politiet optog rapport om uheldet.
Bilen blev beslaglagt, da den høje promille er omfattet af reglerne om vanvidskørsel.
Den udenlandske mand blev afhørt med tolk, hvorefter han blev løsladt.
Nu afventer politiet promilleerklæringen, hvorefter den 54-årige vil høre mere i sagen.