22. november 2024

Foto: Rolf Larsen

10 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om en episode, hvor en personbil vartæt på at ramme en vejarbejder på Borgm. P. Christ. Vej ved Hovmarken i Helsingør.

Onsdag formiddag kort før klokken 10 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om en episode, hvor en personbil vartæt på at ramme en vejarbejder på Borgm. P. Christ. Vej ved Hovmarken i Helsingør.

Personbilen var, ifølge anmeldelsen, kørt meget hurtigt og tæt forbi vejarbejderen, og det fik vejarbejderen til at råbe efter bilens fører, hvorefter denne råbte noget tilbage.

Kort tid efter vendte bilen ifølge anmeldelsen retur med to personer i bilen, og ifølge anmeldelsen kørte bilen direkte mod vejarbejderen i høj fart, hvorfor vejarbejderen følte sig nødsaget til at holde en hammer op foran sig. Hammeren ramte bilens sidespejl, som faldt af. Herefter kørte bilen fra stedet.

På baggrund af vidneudsagn og efterforskning blev bilen efterfølgende udfundet, og i løbet af eftermiddagen blev to mænd fra Helsingør på henholdsvis 28 og 47 år sigtet for at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed og afhørt, hvorefter de blev løsladt til gaden.

Nordsjællands Politi efterforsker stadig sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.