Da en af færdselspolitiets civile patruljer onsdag aften kørte ved Nakskov, blev den på Spodsbjergvej overhalet af høj hastighed af en motorcykel, der fortsatte med at accelere.
Motorcyklen fortsatte ad Nakskovvej, hvor dens hastighed blev målt til mere end 120 km/t. Ved Karlebyvej blev motorcyklisten endelig standset.
Der var tale om en 36-årig mand fra lokalområdet, som, ifølge politiet, indrømmede, at han havde kørt for hurtigt. På grund af den høje hastighed blev hans førerret inddraget på stedet, og motorcyklen, som den 36-årige havde lånt af en ven, blev beslaglagt med henblik på konfiskation.