22. november 2024
Politibil Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 20-årig mand fra Vordingborg nåede ikke at være ejer af sin bil særlig længe, før politiet valgte at beslaglægge den.

Den unge mand blev standset af politiet søndag aften på Nørrevold i Nakskov.

Bilen han kørte i havde hverken forsikring eller var indregistreret. Desuden viste det sig, at den 20-årige det seneste år har kørt bil uden førerret tre gange, så nu var betingelserne til stede for at beslaglægge bilen med henblik på konfiskation.

Manden oplyste til politiet, at han havde købt bilen blot tre dage tidligere, men protesterede ikke over, at den blev beslaglagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.