Københavns Politi forlænger den visitationszone, som blev indført for en del af Nørrebro og Nordvest tilbage i september.
Det er fortsat den igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger, som har fået politeit til at forlænge visitationszonen frem til mandag den 9. december klokken 18.00.
Visitationszonen omfatter et område, der er afgrænset af Nørrebrogade – Fælledvej – Nørre Allé – Universitetsparken – Lersø Parkallé – Tuborgvej – Tomsgårdsvej – Frederikssundsvej – Nordre Fasanvej – Hillerødgade – Nørrebrogade.
Formålet med visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.