København: Et københavnsk vartegn, den lyseblå gasbeholder på Køgevej i Valby, sprænges væk i dag.
Valby Gasværk og dets to gasbeholdere var eksploderet ved en katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Derfor gik opførelsen af Køgevejens Gasbeholder igang i 1965 og kunne tages i brug ved indvielsen den 21. december 1967.
Gassen blev produceret på Sundby Gasværk og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i København og på Frederiksberg.
40 år senere – i 2007 – blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med Københavns Energis overgang fra den gamle type bygas til Bygas2.
Der har været forskellige idéer fremme for hvad den lyseblå gasbeholder kunne bruges til efter den blev taget ud af drift. Men Københavns Energi, der ejer gasbeholderen, har ikke har kunne finde en køber og derfor bliver den nu revet ned.
Nedrivningen af den 108 meter høje beholder vil finde sted klokken 12.01.