22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Fredag eftermiddag blev en mand truet til at aflevere bil, bilnøgler, telefon og cigaretter.

Det fremgår af weekendens døgnrapport fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Manden var netop ankommet til Skoleparken i Vordinborg i bil, da flere flere gerningsmænd – den ene med en kniv – truede ham til at stige ud af bilen og aflevere sine egendele, hvorefter to af gerningsmændene kørte væk med bilen.

Lidt senere på eftermiddagen ringede en anden bilist til politiet og fortalte, at han var blevet påkørt af en bil, der dog ikke standsede, men fortsatte kørslen på Slagelsevej uden for Næstved. Det var samme bil, som var blevet stjålet i Vordingborg.

Flere politipatruljer rykkede ud for at finde bilen, hvilket lykkedes. Bilen, der havde nogle skader foran, blev standset i Slagelse.

Bag rattet sad en kun 15-årig dreng og med som passager var en 16-årig dreng.

De blev begge anholdt og sigtet for ulovlig tvang og for tyveri af bilen. De to anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt senere på aftenen. De sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.