Natten til torsdag blev en 39-årig mandlig knallertkører fra Mørkøv anholdt og sigtet for kørsel i i både narkotika- og spirituspåvirket tilstand.
Politiet standsede knallertkøreren kl. 01.15 på Amtsvejen ved Stokkebjerg i Jyderup.
Det var nu ikke så svært for politiet at fatte mistanke til den 39-årige, for han havde spor efter noget hvidt pulver ved det ene næsebor.
I forbindelse med en kortvarig anholdelse fik den 39-årige udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer, så han kan forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringerne foreligger.