22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Onsdag aften blev en 34-årig kvinde fra Roskilde ramt af en knallert, da hun cyklede ad Holbækvej mod vest.

Uheldet skete kl. 18.51, da knallerten kom kørende bagfra og påkørte kvinden, så hun væltede på cyklen og slog sig.

Knallerten standsede ikke efter uheldet, men kørte videre i retning af Gyldenkærnevej.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor kvinden klagede over smerter i benet. Hun blev tilset for sine skader, og hun var ikke kommet alvorligt til skade.

Politiet optog rapport om sagen med den flygtede part og søger nu vidner som så uheldet, eller som bemærkede en knallert i området omkring Holbækvej/Gyldenkærnevej i Svogerslev omkring kl. 18.51, da uheldet skete. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.