22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 26-årig mand fra Kalundborg blev dræbt, da han torsdag aften blev påkørt af en personbil på Gørlev Landevej i Gørlev Sj.

Uheldet skete kort før klokken 18, da en 43-årig kvinde fra Kalundborg påkørte den 26-årige, som kom kørende på en knallert knallert

Efter uheldet standsede flere bilister for at hjælpe, og der blev tilkaldt hjælp.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor der blev forsøgt førstehjælp til den 26-årige. Lægehelikopteren blev sendt til stedet, men hans liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død på stedet.

I forbindelse med politiets og redningsmandskabet arbejde på stedet blev Gørlev Landevej afspærret og busruter blev omlagt.

En tilkaldt bilinspektør undersøgte uheldsstedet, og en patrulje blev sendt til underretning af de pårørende til den afdøde.

Begge køretøjer fik omfattende skader, og de blev indbragt til undersøgelse af bilinspektøren.

Der blev rutinemæssigt udtaget blodprøver af begge parter, som skal afklare om nogen var påvirkede under kørslen.

Først omkring kl. 20.30 blev vejen genåbnet for trafikken, da undersøgelser og oprydning var afsluttet.

Politiet optog rapport og afventer nu bilinspektørens rapport og analysen af blodprøverne for at belyse omstændighederne omkring uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.