22. november 2024

Hørsholm: En 18-årig mand fra Nivå er blevet anholdt efter han i nat blev væltet af en hurtigkørende taxa.

Den 18-årige kom kort før klokken to i nat kørende på Helsingørmotorvejen på en 30 km/t knallert. Bag på havde han en 17-årig mandlig passager – også fra Nivå. Knallerten de kørte på havde ikke noget baglys, så måske var det årsag til, at en hurtigtkørende taxa snittede knallerten, da den passerede de to unge mænd. Under alle omstændigheder, så væltede knallerten.

Ifølge Nordsjællands Politi kom ingen til skade ved uheldet. Men den 18-årige knallertkører blev anholdt og taget med, så han kunne få udtaget en blodprøve. Betjentene skønnede nemlig, at han var påvirket af spiritus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.