Lars Løkke Rasmussen offentligjorde i går sin nye regerings regeringsgrundlag. Heraf fremgår, at kommunerne via et såkaldt ”omprioriteringsbidrag” skal aflevere 1 pct. årligt over de kommende fire år. Det svarer til, at kommunerne skal effektivisere for knap 2,5 mia. kr. årligt – altså reducere for næsten 10 mia. kr. i valgperioden.
– Kommunerne har i mange år arbejdet målrettet med at få pengene til at række længere og bidrager gerne til at udnytte de offentlige ressourcer bedre. Det er også kommunerne, som siden krisen har leveret klart det største bidrag til at rette op på dansk økonomi. Så viljen er der, men det er et spørgsmål, hvor meget citronen kan presses yderligere. De lavthængende effektiviseringsfrugter er allerede høstet, og det her kan kun omsættes i reelle besparelser. Derfor ser vi med bekymring på regeringsudspillets formuleringer omkring kommunernes økonomi, siger KL’s formand Martin Damm.
Han henviser til, at kommunernes serviceudgifter i 2014 var 11 mia. kr. lavere sammenlignet med 2009. Og hvis man sammenligner personaleudviklingen i stat, regioner og kommuner, ser man også tydeligt, at det indtil nu, er kommunerne som har taget ansvar. Se grafen nedenfor.
KL og skiftende regeringer har siden 2009 samarbejdet om at omprioritere ressourcer til mere velfærd i både gensidigheds- og moderniseringsaftaler. Fælles for disse aftaler var, at målsætningen var effektiviseringer i omegnen af 1 mia. kr. årligt – men altså vel at mærke penge som er blevet i den kommunale økonomi.
Samtidig forudsætter det løbende omprioriteringer og effektiviseringer at få budgetlægningen til at gå op i alle landets kommuner. Det nye effektiviseringskrav kommer oveni de omprioriteringsinitiativer, kommunerne allerede gennemfører.
– Vi samarbejder selvfølgelig gerne med regeringen om løbende effektiviseringer i den offentlige sektor. Men en målsætning om at effektivisere så man kan trække ca. 2,5 mia. kr. ud hvert år er meget ambitiøs – og er et væsentlig højere ambitionsniveau, end vi har set tidligere, siger Martin Damm.
KL’s formand understreger, at dette effektiviseringskrav vil lægge et betydeligt pres på de borgernære opgaver – også set i lyset af de effektiviseringsplaner, som kommunerne på nuværende tidspunkt arbejder efter.
– Regeringen må være bevidst om, at man ikke finder 2 1/2 mia. kr. årlig på ren administration. Det kommer uden tvivl også til at berøre daginstitutionerne, folkeskolerne og ældreområdet. Og skal det overhovedet være realistisk for kommunerne at indfri denne ambition, skal regeringen i vidt omfang give kommunerne friere rammer, mindre bureaukrati og bedre styringsmuligheder. Det er afgørende, at kommunerne får større frihedsgrader til selv at finde de områder, hvor det lokalt er muligt at tilpasse udgiftsniveauet, slutter Martin Damm.
