Hundested: En 28-årig mand fra Frederiksberg mistede sin kite (stor drage -red.), da han var ude at kitesurfe ud for Lynæs Havn.
Politiet fik kort før klokken 20 en anmeldelse fra havnen om, at manden lå og drev i vandet og havde ligget der i over en halv time.
Søværnets Operative Kommando blev orienteret og gjorde klar til at sende en helikopter i luften. MEn kort efter blev helikopteren aflyst, for en lystsejler havde bjærget den nødstedte kitesurfer og taget ham med ind til land.
Den 28-årige var afkølet af at ligge så længe i vandet. Han blev tilset af en ambulancelæge, men udover afkølingen, så var han ok.