Kebabvognen fra Torvets Kebab i Haslev blev i julen sprængt i luften.
Det skete på et tidspunkt mellem den 23. og 25. december, mens den stod parkeret på p-pladsen på Torvet i Haslev. Her havde ukendte gerningsmænd tilsyneladende anbragt en sprængladning under vognen, som blev splittet fuldstændig ad ved eksplosionen.