Nordsjællands Politi fik onsdag eftermiddag en anmeldelse om, at en mand i et solcenter på Ny Østergade i Frederikssund kastede rundt med ting og skabte uro.
En politipatrulje blev sendt til solcentret, hvor betjentene fik kontakt til en 43-årig mand fra Frederikssund.
Det var ikke umiddelbart muligt for betjentene at konstatere, at noget skulle være blevet ødelagt på stedet, hvorfor manden ikke blev sigtet for noget. Patruljen fik dog en adfærdsregulerende snak med manden, og efter at have registreret hans generalia blev han bortvist fra solcentret.