22. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

Det koster nu en 18-årig mand 1.500 kroner, at han ikke kunne finde ud af at tale pænt til politiet.

Ifølge døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi måtte politiet kort efter midnat natten til lørdag tage ud til en privat fest i Næstved, hvor en 18-årig mand var uønsket.

Da politiet dukkede op på stedet var den 18-årige opfarende og ville ikke godvilligt forlade festen. Han kaldte betjentene for både bøsser og bumser, så han blev anholdt klokken 00.30 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse og taget med til politistationen i Næstved, hvor han tilbragte natten i detentionen.

Han blev løsladt igen lørdag morgen klokken 6.20 og står nu til en bøde på 1.500 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.