23. november 2024

Københavns Politi, Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, har anholdt en 30årig mand og sigtet ham for otte bedrageriforhold.

Den 30-årig er sigtet for at have kontaktet mennesker, som offentligt havde efterlyst deres forsvundne kæledyr, båd og bil på forskellige medier. Gerningsmanden gav her udtryk for, at han kunne skaffe kæledyr eller genstande retur mod betaling af en ”dusør”.

Københavns Politi, Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, gik ind i sagerne og fandt frem til en 30årige mand.

– Han er sigtet for otte forhold vedrørende bedrageri med hensyn til seks kæledyr, en båd og en kostbar bil. Han har ikke tilegnet sig hverken kæledyr, båd eller bil. Han har læst om de forsvundne dyr og genstande på internettet, og har herefter udnyttet de forurettede og fået dem til at betale penge mod at skaffe det forsvundne tilbage igen, siger vicepolitiinspektør Tommy Keil.

Der har været flere lignende sager fra resten af landet, men efterforskningen har vist, at det umiddelbart ikke har noget af gøre med den 30-årige mand, som nu er sigtet i disse otte sager, og som har bopæl i Københavns Politikreds.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.