Nakskov: To unge mænd kørte søndag morgen galt og kørte ind i en husmur.
En 19-årig mand og hans 17-årige mandlige passager kom tidligt søndag morgen kørende ad Maribovej i Nakskov. Af en eller anden grund følte den 17-årige behov for pludselig at hive i rattet, hvilket betød, at bilen kort efter havnede i en husmur.
Da politiet kom, kunne de konstatere, at både fører og passager var spirituspåvirkede, og de blev derfor begge sigtet for spirituskørsel. De slap fra uheldet uden større mén – til gengæld var muren i fare for at styrte sammen.