Københavns Kommune mangler vejsalt

København: Den hårde vinter i både Europa og i Danmark har nu medført, at Københavns Kommune ikke kan få leveret de nødvendige mængder vejsalt.

Den manglende salt betyder, at Københavns Kommunes vintertjeneste ikke kan levere det sædvanlige serviceniveau på kørebaner, cykelstier og på de gangarealer som Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for.

Vintertjenesten vil derfor i den kommende tid, og indtil saltsituationen bliver normal igen, prioritere at salte på byens cykelstier og indfaldsveje.

Trafikanterne i København opfordres derfor til at færdes med stor forsigtighed, da der er stor risiko for glat føre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.