24. november 2024

Politiet: Medarbejderne hos Københavns Vestegns Politi er mere tilfredse med deres arbejde end sidste år. Det viser Jobtilfredshedsundersøgelsen 2009.

Københavns Vestegns Politi har også i år markeret sig positivt i jobtilfredshedsundersøgelsen. Den gennemsnitlige tilfredshed på skalaen fra 1 til 4 er steget fra 2,65 i 2008 til 2,77 i 2009.

– Vi i ledelsen ser resultatet som et udtryk for, at alle medarbejdere og ledere til daglig yder en kæmpe indsats for at skabe en god arbejdsplads, der løser opgaverne til borgernes tilfredshed,” siger politidirektør Henning Thiesen.

Resultatet betyder, at politikredsen har lagt sig i helt i top blandt landets 12 politikredse.

Københavns Vestegns Politi ligger således nr. 1, når det gælder emnerne personalepolitik, opgaver og arbejdsgange, strategi og mål, samarbejde og kommunikation, ledelse samt tilfredshed generelt. Næstbedst ligger politikredsen i emnerne ledelse af ledere og opfølgning.

Der er dog stadig områder med plads til forbedring. Det gælder emnerne mål og strategi samt opfølgning. De emner vil der fremover blive sat fokus på.

Højere svarprocent
Hos Københavns Vestegns Politi deltog 75,17 procent af svargruppen. Det er en væsentlig fremgang i forhold til sidste år, hvor svarprocenten lå på 63,84 procent.

– Vi er meget tilfredse med, at så mange har valgt at bidrage i år og håber på, at endnu flere vil deltage næste år. Jo flere, der svarer, des bedre et grundlag at handle ud fra, siger Henning Thiesen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.