26. november 2024

Karise: En 54-årig kvinde blev fredag varetægtsfængslet, mistænkt for at have sat ild til sin eks-kærestes hus på ådalsvej ved Karise.

Branden blev opdaget kort før kl. 22.30 torsdag aften og ifølge politiet blev kvinden set forlade stedet umiddelbart før branden.

Ved branden blev det stråtækte hus samt en campingvogn alvorligt skadet.

Kvinden blev anholdt kl.00.40 fredag og sigtet for brandstiftelse.

Senere på dagen blev hun fremstillet for en dommer ved retten i Næstved, hvor hun nægtede at hun var på adressen da huset brændte.

Et vidne havde dog set kvindens bil på adressen på tidspunktet for branden, hvorfor dommeren valgte at varetægtsfængsle kvinden frem til 1. november.

Det var formentlig jalousi, der fik kvinden til at sætte ild til sin eks-kærestes hus.

– rl