22. november 2024

Foto: Thomas Voss

En 32-årig mand fra Helsinge er blevet anholdt og sigtet for drab på en 39-årig mand fra Hornbæk.

En forbipasserende fandt mandag aften ved 20.30-tiden den 39-årige med kraftige blødninger fra hovedet på Carl Bødkers Nielsens Vej i Hornbæk. Den forbipasserende alarmerede straks politiet, der sammen med ambulance straks kørte til stedet. Her viste det sig, at den 39-åriges liv ikke stod til at rede.

Nordsjællands Politi har haft teknikere og hunde på stedet til ud på natten og fik undervejs et tip fra en borger, som førte til, at man kl. 22.47 anholdt den 32-årige. Han har indledningsvis forklaret, at der lå jalousi i forbindelse med en fælles kvindelig bekendt bag handlingen.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvordan den anholdte forholder sig til sigtelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.