Hele landet: Der er ikke længere pinligt, når vi ikke kan få børn. Også børnene får det at vide, hvis vi får hjælp, viser stort dansk studie.
“Selvfølgelig fortæller vi om, hvordan vores barn blev til. Det er ikke pinligt for os.”
Sådan siger langt hovedparten af de forældre, der har måttet have hjælp af en læge for at få børn. Det er slut med tidligere tiders tabu.
Det viser en ny, omfattende dansk undersøgelse blandt forældre, der har fået børn ved hjælp af kunstig befrugtning.
Studiet viser, at vi gladeligt fortæller både familien, venner og veninder og barnet selv, hvordan det er kommet til verden.
-Modsat for 20 år siden, så er der ikke længere tale om noget tabu, siger Lone Schmidt, der er ekspert i konsekvenserne af barnløshed ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, til Newspaq.
Kun seks procent af kvinderne og ni procent af mændene holder behandling for barnløshed hemmeligt overfor for eksempel venner og familie, viser undersøgelsen, der netop er offentliggjort i det internationale tidsskrift Human Reproduction.
Hvert tredje danske par har eller har haft svært ved at få børn – og det er netop på grund af problemets store omfang, at tabuet er forsvundet, vurderer Lone Schmidt.
– Vi kender efterhånden alle sammen par, der har fået behandling for barnløshed, og i hver klasse i folkeskolen sidder flere børn, der er kommet til verden på den måde. Derfor ved par godt, at de tilhører en meget stor gruppe, der har det svært – men som ikke har noget at skamme sig over, siger Lone Schmidt.
Livsstilseksperten Christine Feldthaus vurderer, at det er naturligt, at der er kommet større åbenhed om behandlingerne for barnløshed.
– Det er ligesom med skilsmisser. For 50 år siden blev man ikke skilt, og man talte ikke om det, hvis det skete. Men i dag er det helt normalt, og det er noget, som vi er helt åbne omkring, siger hun til Newspaq.
Det er dog ikke alle, der er lige åbne omkring behandlingerne – to grupper tier om det, viser undersøgelsen.
– Mange mænd, der har dårlig sædkvalitet, ønsker ikke at det kommer frem. Og samtidig er mange højtuddannede kvinder i vildrede med, om de ønsker at fortælle det til andre, siger Lone Schmidt.
Mens også internationale undersøgelser peger på de ømtålelige identitetsproblemer omkring brug af fremmed sæd, så var tvivlen blandt de højtuddannede kvinder overraskende, fortæller hun.
-Det er stik imod deres reaktioner i andre sammenhænge – men vi kan generelt se, at mange højtuddannede kvinder har svært ved at takle ufrivillig barnløshed, siger Lone Schmidt.
For Christine Feldthaus giver det dog god mening.
– De højtuddannede kvinder vil være perfekte supermødre. Det er dem, der læser flest bøger om graviditet, opdragelsen og den økologiske madpakke. Det er naturligt, at de tænker det grundigt igennem, før de siger noget. Også fordi det ikke at kunne få børn har givet ridser i lakken i deres selvforståelse, siger hun.
Generelt vil forældrene dog fortælle om behandlingen til deres børn. Kun tre procent siger konsekvent nej til at fortælle barnet om behandlingen.
Flere end 1.100 har været med i undersøgelsen, der har løbet over fem år.
Fakta:
Ufrivillig barnløshed rammer hvert tredje par i Danmark. Og for omkring hvert tiende par betyder det, at de aldrig kan få børn.
Det skyldes næsten altid, at enten far eller mor er syg, eller tidligere har været det. Blandt andet kønssygdommen klamydia og hormonsygdomme er blandt de almindelige årsager til barnløshed.
Lige nu lider anslået 50.000 danskere af klamydia, mens op mod hver femte voksne kvinde og mand lider af hormon-forstyrrelser.
Regeringen har annonceret, at de vil fjerne tilskud til behandling for barnløshed til nytår.
